Watland i Vesterhavet – Atlantis

Odysseus

Isse fra øen Od i Danmark

Watland i Vesterhavet - Atlantis

Et sådant stort vade-land, eller nedertysk Wat-land i Wattenmeer, ka være den oprindelige ø Atlantis, græsk Atlant-is.

Vi kender til W-et der blir limet på foran et ord fra Odysseens Ismar-os, der er dagens Wismar ved Østersøen. Vi kender osse W-et fra de nordiske ord som ord og orm der hedder word og worm på engelsk.

Den græske historiker Platon levede 427 – 347 f.kr. Han har skrevet to dialoger – samtaler - den korte Timaios og den store Kritias, der begge beskriver det store ørige Atlantis undergang.

 

I Platons lille dialog Timaios fortæller præsterne Solon om øriget Atlantis:

Udenfor den munding I (Grækerne) kalder Herakles støtter (Gibraltar) lå der en ø, større end Asien og Libyen tilsammen (Asien er Lilleasien og Libyen er Afrika). Fra denne ø kunne man sejle til andre øer, og fra disse øer over til det overfor liggende fastland, der omslutter dette hav.

 

Platons store dialog Kritias beretter videre:

Der var osse en mængde elefanter, for alle dyr – både dem der lever i moser, søer og floder – og dem der lever på bakker og på sletter – finder her rigeligt med græs.

Dette er igen en beskrivning a’ den frugtbare og frodige ø Sjælland. Egypterne har ikke vidst hvad en elg er, de kalder den en elefant.

 

Den lille dialog Timaios slutter sagaen om Atlantis med:

I den følgende tid intræffer der frygtelige jordskælv og oversvømmelser, og i løbet et eneste frygteligt døgn synker Atlantis i havet og forsvinder. Derfor er den del a’ havet den dag i dag ikke til at sejle på eller udforske, for oven over den sunkne ø er der et lag mudder, der ikke når til ikke ret langt fra overfladen og hindrer sejlads.

 

Der er ingen ebbe og flod i Middelhavet, og heller ikke et vadehav nogen steder. De gamle egyptere har ikke vidst hvad de invandrede nordboer har talt om. De invandrede nordboer fra Atlantis har været friser og vestjyder.

Vesterhavet – på hollandsk Nordsøen – med sine cirka 530.000 kvadratkilometer er større end Ukraine, som er Europas største land bortset fra Rusland. 575.000 eller 730.000 kvadratkilometer er osse nævnt som størrelse.

 

Det gamle Atlantis er dagens Watland og Doggerland på cirka 275.000 kvadratkilometer. Det er mere end Storbritannien eller det gamle Vesttyskland. Det er samme størrelse som Danmark, Holland, Belgien, Irland og Portugal tilsammen.

 

Den nuværende varme geologiske tid er holocæn som begyndte for cirka 11.700 år siden efter istiden. Dengang var landmassen Watland og Doggerland som mest 120 meter under dagens havoverflade. En kombination a’ langsom landhøjning og hurtig stigning a’ havet har skabt den nuværende situation i Vesterhavet.

De tilbagevendende stormfloder har skabt myten om Atlantis.

Doggerlands trolige omfang omkring 10.000 f.kr med de øvrige landområder i sin nuværende udstrækning.

 

Den lille dialog Timaios slutter sagaen om Atlantis med:

I den følgende tid intræffer der frygtelige jordskælv og oversvømmelser, og i løbet et eneste frygteligt døgn synker Atlantis i havet og forsvinder. Derfor er den del a’ havet den dag i dag ikke til at sejle på eller udforske, for oven over den sunkne ø er der et lag mudder, der ikke når til ikke ret langt fra overfladen og hindrer sejlads.

 

Det stemmer, at på grund a’ ’et lag mudder’ ka man ikke sejle i Vadehavet, der ligger ’oven over den sunkne ø’, altså nord for Wat-land. Vadehavet er verdens største område a’ denne type. Området blir skiftevis overskyllet a’ tidevand, og senere frilagt ved ebbe.

Vi kender til minst sytten store stormfloder der har ramt de frisiske øer og kysterne i tiden fra februar 1164 til januar 1990. I januar 1219 drukner mellem 10.000 og 39.000 mennesker og 800.000 kreaturer.

De to værste stormfloder er Grote Mandrenke – ’Den store manddrukning’ – den 16 januar 1362 og den store stormflod den 11-12 oktober 1634. Efter helt sikre optællinger a’ dødstallene drukner næsten 100.000 mennesker i januar 1362.

 

Her en liste over de største stormfloder i Watland - Atlantis

Stormflod

Druknede

feb 1164

20.000

1212

60.000

feb 1216

10.000

jan 1219

36.000

1228

100.000

dec 1287

50.000

jan 1362

100.000

nov 1421

100.000

nov 1530

100.000

nov 1570

20.000

okt 1634

15.000

feb 1651

15.000

dec 1717

11.000

I alt druknede

637.000 døde