Seks hærføreres hjemrejse fra Troja

Odysseus

Isse fra øen Od i Danmark

Seks hærføreres hjemrejse fra Troja

Fire hærførere starter hjemrejsen fra Troja sammen

(Od.3-159).

 

Nestor ska til Pylos, Græse ved Frederikssund (Od.1-284)

Menelaos ska til Sparta i Nordsjælland (Od.3-141, 3-168)

Diomedes ska til Argos ved Fure sø (Od-3-180)

Odisse ska til Itaka, Vindekille på øen Od (Od-9-24, Il.2-631)

 

Agamemnon fra Mykene venter med avrejse (Od.3-156)

Ajas den lille fra Euboia venter med avrejse (Od.4-499, Il.2-526)

 

De fire hærledere ska til Nordsjælland, hvor de sejler in i åen Lugen straks syd for Vedbæk. Odysseus ska til øen Od ved nordvestsjælland.

Åen Lugen er den nuværende Mølleå og nævnes første gang på 1100-tallet. Lugen betyder ’den stille og rolige’ som det svenske ord lugn – rolig og stille. Islandsk og norsk logn –’vindstille og spejlblank vand’. Udtalen er nærmest longn.

Bronsealderens søfolk kunne ro op ad åen Lugen in i land helt til Sparta straks syd for den nuværende by Lynge.

 

 

En storm blæser Menelaos til Egypten (Od.3-300) ved Wislas delta, og en senere sydlig storm sender ham op nord for Gotland til Fårö (Faros, Od.4-355). Her holder en langvarig vestenvind ham og hans mænd som skibbrudne på Fårö (Faros) i tyve dage (Od.4-360) innen vinden slår om og han lykkes ta sig tilbage til Wislas delta (Egypten, Od.4-483).

 

Odysseens beskrivelse a’ Faros (Fårö) passer perfekt med Gotska Sandön der ligger 38 kilometer nord for Fårö. Den er ni kilometer lang og seks kilometer på det bredeste sted.

Menelaos er gået i land på stranden på nordøstsiden a’ Gotska Sandön ved Källahamn – Kildehavn - nær Säludden (Sælodden).

 

Den 36 kvadratkilometer store ø består a’ sand og bevoksede sanddyner, og øens eneste kilde med drikkevand findes ved Källahamn.

- Dens (Faros) havn ligger beskyttet og her fylder søfolk

- skibets forråd med mørkt vand (Od.4-358).

 

På stranden fra Källahamn til Säludden samles store sælflokke, og øen var tidligere hjemsted for sæljagt.

- Runt omkring ham (Havguden Protevs) sover sælernes flok (Od.4-404).

 

Ajas den lille kommer fra Euboia - Nordfalster

 

(Il.2-526) Folkene fra lokrernes land – og otte andre byer – blir ledet a’ Ajas den lille. De har fyrre skibe med.

(Il.2-536) Fra Euboia – og syv byer – kommer abanterne 'med lokkerne lange i nakken', det er hestehaler. Trakerne har osse hestehaler, ’de håret-opbærende traker’ (Il.4-532). Abanternes leder er Elefénor. De har fyrre skibe.

 

Den gyreiske klippe – Møns klint

 

Midt mellem de hvide klinter på Jasmund og Stevns klint ligger Østersøens største klinter, de lysende hvide kritklinter på Møn. De er ti kilometer lange og over 100 meter høje på de højeste steder. Et rigtigt flot syn når man kommer over havet og solen lyser fra øst.

På øen Faros fortæller havguden Protevs hærføreren Menelaos hvordan hjemrejsen fra Troja gik for hans bror Agamemnon og lokernes hærfører Ajas. En storm driver dem mod de gyreiske klipper og der omkommer Ajas. Han var tæt på sit hjemland, det nordvestlige Falster.

Agamemnon driver forbi klipperne og videre op gennem Øresund mod Maleas odde, Stevns klint. Han klarer sig hjem og der blir han myrdet a’ sin kone Klytaimnestra - den smukke Helenes søster - og hendes nye mand Aigisthos.

 

- Først driver Poseidon skibene lige mod de gyreiske klipper (Od.4-500).

Hærføreren Ajas den lille klarer sig op på en klippe, hvor han praler med at han har klaret sig mod gudernes vilje:

- … Poseidon hørte hans praleri

- og løftede treforken og slog den gyreiske klippe i stykker.

- Noget blev tilbage, men resten styrtede i havet med Ajas (Od.4-505).

- Sådan gik han under, efter at ha fyldt sine lunger med det salte vand (Od.4-511).

 

Navnet gyreisk er svagt beslægtet med ordet for gips. Gips er yderst set græsk gy´psos krit, gips fra græsk γύψος) – kalk, a’ usikker oprindelse.

Mange skolebørn holder et stykke a’ Møns klint i deres hånd, når de skriver på tavlen. I dag udvindes skrivekrit egentlig i Fakse kalkbrud som ligger inne i landet på Stevns.

 

Møn er omtalt i Iliaden, der hedder den Rhodos:

- … kritbjergstaden Lykastos (Il.2-647).

- Tre var de byer på Rhodos hvori han byggede og boede:

- Lindos’ by, Ialysós og Kámeiros’ kridtede huse (Il.2-655).

 

Kritbjergstaden Lykastos er meget sandsynligt netop borganlægget Timmesø bjerg der ligger på en 113 meter høj bakketop i Klinteskoven på Møn. Borgen ligger en kilometer vest for klinten ved Dronningestolen og en kilometer nord for den lille by Busene.

Timmesø bjerg er en fortidsborg fra bronsealderen med tre voldsystemer bygget med krit fra klinten – den gyreiske klippe.

Iliadens hvide kritbjergstad Lykastos har været et virkelig flot syn i bronsealderen.