Polyfemos og Grendel bor i en jættestue

Odysseus

Isse fra øen Od i Danmark

Polyfemos og Grendel bor i en jættestue

Odysseus rejse til kyklopen Polyfemos

 

Da Odysseus og hans tolv skibe kommer in i læ i Præstø fjord:

- gennem en nat så sort, at vi ikke kunne se månen for skyer

- og de så intet før skibene løb på grund på øen, troligt øen Præstø (Od.9-143).

I solen næste morgen ka de se røgen fra bebyggelsen i kyklopernes land, troligt Jungshoved der i bronsealderen var en ø med en smal landtange til Sjælland.

’Men i den innerste bugt, der risler den klareste kilde’ (Od.9-140), det ka være den lille klare å Tudbæk der løber ud syd for Præstø.

Kyklopen Polyfemos bor i en grotte med en gigantisk stor sten som dør. Dørstenen er:

- så stor og vældig at 22 firhjulede vogne

- ikke ville være i stand til at vælte den (Od.9-241).

Jætten Polyfemos er kvik, han arbejder

- med iver og fart (Od.9-250).

Han holder Odysseus og seks a’ hans mænd som fanger. Mændene spiser han, bare Odysseus slipper bort.

Og så videre i kapitel ni i Odysseen.

 

Det er bare det at Homer og andre digtere med ham bruger fri fantasi om oprindelsen til de mange jættestuer, der findes i Danmark og i resten a’ Vesteuropa.

Der findes ingen storstensgrave i Grækenland, så Homer har ikke vidst hvordan Polyfemos grotte har set ud. På Odysseus tid omkring år 1200 f.kr var de yngste jættestuer i Danmark omkring 2000 år gamle, ingen vidste længere hvem der har bygget dem og hvornår de var bygget.

Hele dette storstilede byggeri a’ stenbyggede grave, dysser og jættestuer har sit højdepunkt mellem 3600 og 3200 f.kr i hele Vesteuropa og mellem 3600 og 3300 f.kr i Danmark.

Man kender til ikke mindre end 23.000 storstensgrave – dysser og jættestuer – i det nuværende Danmark og 3216 er bevaret og fredet i dag. 1229 findes på Sjælland, de fleste i Nordsjælland og Midtsjælland.

 

Trolden Grendel, den ildsprøjtende drage – og Roneklint

 

Beowulf – på dansk Bjoulv – er hovedperson i et engelsk heltedigt. I digtet nævnes historiske personer og folk fra 400-tallet og 500-tallet, og desuden en faktisk begivenhed omkring 520 på frisisk område. Det er nedskrevet mellem år 700 og år 900 i mellem- eller nordøst-England. Det blir udgivet første gang i 1815 a’ islændingen Grimur Thorkelin, og på dansk i 1820 a’ Nicolai Frederik Severin Grundtvig.

Handlingen er i korthed denne:

Den unge geat Bjoulv, a’ høvdingeslægt, sejler med femten mænd over havet for at hjælpe den danske konge Hrotgar, hvis gæstebudsal Heorot (Hjorten) blir hjemsøgt a’ trolden Grendel. Bjoulv dræber trolden og senere dennes mor. Han blir belønnet og rejser tilbage til sit hjemland Geataland, hvor han er konge i halvtres år. I en kamp dræber han en ildsprøjtende drage, men blir selv dødelig såret.

Bjoulv blir begravet i en høj:

- som ska rejse sig på Hronesnæs (Bjo. 2804).

Det sker da:

- alle mænd rejste sig triste og gik til Earnanæsset (Bjo. 3031).