Odysseus rundrejse i Østersøen

Odysseus

Isse fra øen Od i Danmark

Odysseus rundrejse i Østersøen

Kapitel ni i Odysseen fortæller om tre helt forskellige begivenheder

 

1.- Odysseus plyndringstogt til Ismaros - byen Wismar i Nordtyskland (Vorpommern)

2.- hans rejse til blomsterspiserne - lotofagerne

3.- hans fangenskab hos jætten Polyfemos. Kyklopen Polyfemos hedder Grendel i Bjoulv (Beowulf)

 

I den første episode plyndrer Odysseus 'søbyen, havbyen’ Ismaros, som er den moderne nordtyske havneby Wismar.

- Vinden førte mig fra Ilion til kikonernes søstad Ismaros (Od.9-40).

 

I den anden episode besøger Odysseus blomsterspisernes – lotofagernes – land, hvor hans mænd tar droger og derefter blir passive og ligeglade med hjemrejsen.

Den arabiske – eller snarere persisk-indiske – Sinbad søfareren bruges osse som rollefigur og oplever samme eventyr på sin fjerde rejse i den arabiske sagasamling Tusen og en nat.

Her er både Odysseus og Sinbad søfareren rollefigurer i et ældgammelt måske indoeuropæisk vandresagn. Historien findes ikke i faraonernes Egypten eller hos sumererne.

 

I den tredje episode blir Odysseus fanget hos den enøjede jætte Polyfemos. Hans mænd blir ædt a’ jætten mens han selv undslipper ved brug a’ list og vold.

Den persiske sagnfigur Sinbad søfareren blir fanget hos et lignende monster på sin tredje rejse. Den persisk-indiske Sinbad søfareren bruges osse som rollefigur på sin tredje rejse i den arabiske sagasamling Tusen og en nat.

Her er både Odysseus og Sinbad søfareren rollefigurer i et ældgammelt måske indoeuropæisk vandresagn. Historien findes ikke i faraonernes Egypten eller hos sumererne.

 

Den enøjede jætte Polyfemos i Odysseen og trolden Grendel i det engelske heltedigt Bjoulv er samme rollefigur.

Beowulf – på dansk Bjoulv – er hovedperson i et engelsk heltedigt. I digtet nævnes historiske personer og folk fra 400-tallet og 500-tallet, og desuden en faktisk begivenhed omkring 520 på frisisk område. Det er nedskrevet mellem år 700 og år 900 i mellem- eller nordøst-England.

Handlingen er i korthed denne:

Den unge geat Bjoulv, a’ høvdingeslægt, sejler med femten mænd over havet for at hjælpe den danske konge Hrotgar, hvis gæstebudsal Heorot (Hjorten) blir hjemsøgt a’ trolden Grendel. Bjoulv dræber trolden og senere dennes mor. Han blir belønnet og rejser tilbage til sit hjemland Geataland, hvor han er konge i halvtres år.

I en kamp dræber han en ildsprøjtende drage, men blir selv dødelig såret.

Bjoulv blir begravet i en høj:

- som ska rejse sig på Hronesnæs (Bjo.2804).

Det sker da:

- alle mænd rejste sig triste og gik til Earnanæsset (Bjo.3031).

Odysseus plyndringstogt til Ismaros

 

Under danaernes felttog mod Troja har de et stadigt problem med at skaffe mad, tøj, våben og alt til livets ophold. Der kom skibsførere med forsyninger til tropperne, og de skulle ha betalt. De menige var overladt til fri markedsøkonomi, og deres eneste mulighed var at sælge sit krigsbytte til købmændene (Il.7-473, 12-320).

På vejen hjem fra Troja – byen Bergen på Rügen – sejler eller ror Odysseus og hans tolv skibe mod vest til fjenden ’kikonernes søstad Ismaros’ (Od.9-40), som de plyndrer.

Ismaros er byen Wismar i Pommerns søslette.

Odysseus plyndrer byen Ismaros og stjæler:

- det rødeste, dejligste vin som Maron i Ismaros altid blandede sådan,

- at til et mål vin tog han tyve mål vand (Od.9-209).

 

I oldtiden blandede man normalt en del vin til tre dele vand. Det tyder på at præsten Marons tempelvin var stærk som senere tiders klosterlikør, og måske den første på nuværende tysk jord. De fremstiller ægte germansk honningvin i Pommern i bronsealderen.

 

Odysseus rejse til lotofagerne – blomsterspiserne

 

Historien i kapitel ni i Odysseen om blomsterspiserne strækker sig over 23 linjer – heksametre -, og begynder sådan:

- men da vi sejlede runt om Malea førte strømme os

- ud a’ vores kurs, og nordenvinden drev os forbi Kythera (Od.9-80).

I ni dage blir de drevet over havet og på den tiende dag kommer de til blomsterspisernes land.

Malea er Stevns klint på Sjælland.

Kythera er et andet navn på Kypern. Det nuværende navn er Bornholm der ligger midt i Østersøen.

 

Med kurs fra Stevns forbi Bornholm – fra Malea forbi Kythera – er Odysseus kommet til kysten nordvest for Wislas udløb eller måske helt til det Kuriske hav ved halvøen Samland nær Kaliningrad og Litauen.

Odysseus sender tre a’ sine mænd til blomsterspiserne som sendebud. De smager på deres blomster:

- Hver a’ dem der spiste a’ den honningsøde frugt

- tabte lysten til at sende bud eller komme tilbage.

- De ville hellere blive hos de blomsterspisende mænd,

- og altid plukke blomster og glemme sin hjemfærd.

- Hvor bittert de end græd og mod deres vilje

- slæbte jeg dem med vold til skibene og bandt dem under bænkene (Od.9-99).

Navnet lotofager betyder blomsterspiser, fra græsk ’lotus – blomst’ og ’fagein – spise, æde’.

 

Odysseen refererer flere steder til giftblandinger og hallucinogene midler. Da Odysseus og hans mænd besøger Kirkes bordel og forlystelsestempel får hans folk drikkevarer spædet med hallucinogener (Od.10-213, 10-236). De blir forvirrede og viljeløse, de leger selskabslege hvor de klæder sig i svinepelse, grynter som svin og lader sig spærre inne i svinestier, hvor de ka sove rusen ud.

 

Den skønne Helene, gift med kongen og hærføreren Menelaos, kender osse til stoffer og virkningsfulde midler. Hun bruger dem da hendes man Menelaos og hans gæst Telemakos blir grebet a’ sorg og bedrøvelse. Helene hælder en saft i vinen, en saft som:

- bedøver al smerte, og harme, og bekymringer og sorg (Od.4-220).

Helene har fået saften fra Tons frue Polydamna i Egypten:

- Der er alle læger og ka kunsten at helbrede (Od.4.231).

Helene var selv fra Egypten, der i virkeligheden er floden Wislas delta i det nuværende Polen.

 

Odysseus rejse til kyklopen Polyfemos

 

Da Odysseus og hans tolv skibe kommer in i læ i Præstø fjord:

- gennem en nat så sort, at vi ikke kunne se månen for skyer

- og de så intet før skibene løb på grund på øen - troligt øen Præstø (Od.9-143).

I solen næste morgen ka de se røgen fra bebyggelsen i kyklopernes land, troligt Jungshoved der i bronsealderen var en ø med en smal landtange til Sjælland.

 

Kyklopen Polyfemos bor i en grotte med en gigantisk stor sten som dør. Dørstenen er:

- så stor og vældig at 22 firhjulede vogne

- ikke ville være i stand til at vælte den (Od.9-241).

Og så videre i kapitel ni i Odysseen.

 

Det er bare det at Homer og andre digtere med ham bruger fri fantasi om oprindelsen til de mange jættestuer, der findes i Danmark og i resten a’ Vesteuropa. Der findes ingen storstensgrave i Grækenland, så Homer har ikke vidst hvordan Polyfemos grotte har set ud. På Odysseus tid omkring år 1200 f.kr var de yngste jættestuer i Danmark omkring 2000 år gamle, ingen vidste længere hvem der har bygget dem og hvornår de var bygget.