Iliaden Ramayana Bhagavad-Gita Bråvallaslaget og Invasionernes bog

Odysseus

Isse fra øen Od i Danmark

Iliaden Bråvallaslaget Invasionernes bog

Bhagavad-Gita og Ramayana

Bråvallaslaget og togtet mod Troja er samme krig

 

Sagnet om slaget på Bråvalla er beskrevet a’ Saxo i Gesta Danorum og i de islandske sagaer ’Hervars saga og Heidreks’ og ’Søgubrut af nokkrum fornkonungum i Dana ok Sviaveldi’.

Der er minst ti forbløffende ligheder mellem Iliaden og Bråvallaslaget

 

Lighed nummer et.

Den første lighed er størrelsen på Bråvallaslaget og togtet mod Troja.

Danaerne angriber Troja med 1186 skibe og omkring 60.000 mand. Deres fjende troerne har en styrke på minst 50.000 mand.

På Bråvalla mødes 200.000 kæmper og minst 40.000 dør. Hele Nordeuropa er åbenbart samlet til kamp på Bråvalla for slagstyrkerne omfatter daner, jyder, skåninger, gøter og svearer, nordmænd, sakser, angler, friser, irer, englænder, vender, russer fra Gardarige, guter fra Gotland, finner og mange andre folkeslag.

 

Lighed 2 til 8 og lighed 10 står på side 162 - 164 i bogen Odysseus - Isse fra øen Od som findes på biblioteket og under Dokumenter og Links. 12 mb, 202 sider.

 

Lighed 9.

Den niende lighed er at i Iliaden optræder de tre gudinder Afrodite, Athene og Here i menneskeskikkelse og hjælper danaerne. Gudernes budbringer Iris kommer to gange i menneskeskikkelse og hjælper troerne.

Hos Saxo og i de islandske sagaer møder vi de tre danske skjoldmøer Hede, Vebjørg og Visma.

Afrodite kommer som den smukke Helenes akajiske uldspindekone fra Sparta (Il.3-385).

Here viser sig i akajeren Stentors skikkelse (Il.5-785).

 

Pallas Athene kommer tre gange i menneskeskikkelse. Først som akajeren Foinix (Il.17-544), derefter som et menneskevæsen for at trøste Akilles (Il.21-284), og til slut som troeren Deifobos for at lokke Hektor til en ulige kamp mod Akilles (Il.22-227).

Iris kommer som Priamos søn Polites (Il.2-789) og som Priamos datter Laodike (Il.3-121).

 

Der findes seks store og små ligheder mellem:

 

— Iliadens togt mod Troja

— Bråvallaslaget fra Saxo og de islandske sagaer

— Invasionernes bog fra Irland

— Det nordindiske epos Bhagavad-Gita og slaget på Kuruksetra

— Det sydindiske epos Ramayana

 

Lighed 2.

Den anden lighed er danaeren Akilles i Iliaden og halvguden Krishna i Bhagavad-Gita. Krishna kører som vognstyrer for Pandus søn Arjuna.

Både Akilles og Krishna dør a’ et pileskud i hælen, det eneste sted de er sårbare.

 

Lighed 4.

Den fjerde lighed er kæmpen Ubbe Friser i Bråvallaslaget og krigeren Bhisma der kæmper på Kaurava-brødrernes side i slaget på Kuruksetra.

Ubbe Friser kæmper på danernes side i Bråvallaslaget hvor en sværm a’ pile tar hans liv.

- Et hundred og fireogfyrre pile sad der i hans bryst før hans krop var tappet for kræfter og han sank i knæ (Saxo 8.4.7).

I den islandske saga Søgubrot mm blir han dræbt a’ 12 gange 12 pile.

Engelske optegnelser viser at en trænet skytte med langbue kunne skyde 12 pile i minuttet. I strid bærer de deres kogger med 12 pile ved hoften.

 

Bhisma dør i Mahabharata med så mange pile i sin krop at de bærer ham oppe fra jorden uden at han er død endnu. Da fjenden Arjuna kommer for at ta avsked med ham beder han om at få støtte til sit hoved, for nu er han træt. Så Bhisma beder Arjuna sætte tre pile under hans hoved så det hviler på spidserne.

Han ligger på den måde resten a’ slaget og dør til sist uden hårde ord og uden at klage.

Bhisma dør enten a’ skadechok, blodmangel eller hyperventilering.

 

Lighed 1 til 6 står på side 165 - 167 i bogen Odysseus - Isse fra øen Od som findes på biblioteket og sist på denne side. 12 mb, 202 sider.

 

Bhisma dør på sit leje a' pile. Samme scene findes som relief på Angkor Vat i Kampuchea.

Ubbe Friser dør i Bråvallaslaget på samme måde med tolv gange tolv pile i sin krop.

Denne historiske berettelse er måske inspiration til fakirer som ligger på sin sømmåtte.

 

 

Det indiske epos Ramayana er samme krig som

Iliaden og Bråvallaslaget

Og samme krig som Tuatha De Dananns krig i Invasionernes bog på Eire (Irland) og slaget på Kuruksetra i det indiske heltedigt Bhagavad-Gita.

Disse fem store episke krige skildrer i virkeligheden samme store krig.

Nemlig da danaerne fra Sjælland i Danmark omkring 1230 f.kr angriber troerne i Troja, som er byen Bergen på øen Rügen i det nuværende nordtyske landskab Pommern.

Kernen i det sydindiske epos Ramayana følger samme spor som de fire andre heltedigte.

 

Ramayana (sanskrit ’Ramas vandringer) er et forindisk epos som traditionen tilskriver Valmiki, en vis mand. Ramayana findes i flere gendigtninger, for eksempel disse tre i oversættelse til dansk og svensk.

 

Aubrey Menen, Gendigtning af Ramayana. Aubrey Menen er født i Indien og følger Valmikis traditionelle Ramayana.

Guni Martin, Ramayana – beretningen om helten Rama. Et rigtigt eventyr.

Allan Åkerlund, Prins Rama och demonerna, på svensk. Dette er en vellystig berettet version med mange avsnit som andre oversættelser udelader.

Når man har læst bogen kan man godt forstå at soltemplet Konarak nær den hellige by Puri er udsmykket med erotiske figurer.

 

Der er minst otte ligheder mellem Saxos Danmarkshistorie (Gesta Danorum) Ramayana, Iliaden og Odysseen.

 

Lighed nummer to.

- I Ramayana bortfører dæmonkongen Ravana dronning Sita og tar hende til sin befæstede by på øen Lanka.

- I Iliaden blir den guddommelig smukke Helene bortført til den befæstede by Troja på øen Rügen.

 

Lighed fire.

- I Ramayana kæmper Rama og Ravana slutstriden på øen Lanka.

- I Iliaden kæmper Akilles og Hektor slutstriden udenfor Troja på øen Rügen.

 

Lighed syv.

I Ramayana:

- I slutstriden mod dæmonkongen Ravana på Lanka blir Rama såret i benet a’ en pil der river et dybt sår op. Det overlever han.

I Iliaden:

- Ved de Skaiiske porte blir Akilles ramt i hælen a’ en pil fra guden Apollon i troeren Paris skikkelse. Det dør han a’.

Akilles er ellers usårlig undtagen i hælen. Det er derfor et svagt punkt hedder en Akilleshæl.

 

Alle otte ligheder står på side 168 - 170 i bogen Odysseus - Isse fra øen Od som findes på biblioteket og under Dokumenter og Links. 12 mb, 202 sider.

 

Draupadi i Bhagavad-Gita - Sita i Ramayana - 'den guddommelig smukke' Helene i Iliaden

Disse tre skønheder er alle samme historiske person

Den onde Dukshana vil flå tøjet a' dronning Dronning Draupadi blir fornedret foran

Draupadi foran en flok rå grinende krigere. hoben.

Guden Krishna forhekser hendes sari og Nu ka vi gætte på hvad den skønne

gør den endeløs så hans gemene plan Helene blev udsat for som fange i Troja.

lykkes ikke.

 

Ramayana findes som nationalt epos i mange lande i Sydøstasien.

Som Ramakien i Thailand, Ramakavaca på Bali, Maradia Lawana på Filippinerne, Reamker i Cambodja (Kampuchea) og Yama Zatdaw i Burma (Myanmar).

Abegeneralen Hanuman i Ramayana – og dermed Odysseus i Odysseen – er hovedpersonen i det kinesiske epos ’Rejsen til vest’ (Journey to the West in the Great Tang Dynasty).

 

Mahabharata og Ramayana blir skabt i de episke værks tidsalder fra omkring 300 f.kr.

Mahabharata blir skabt fra omkring 300 f.kr til omkring år 300.

Ramayana blir skabt fra omkring 300 f.kr til år 100.