Herakles støtter på Færøerne

Odysseus

Isse fra øen Od i Danmark

Herakles støtter på Færøerne

Odisse hos nymfen Kalypso i en gjogv på Færøerne – Føroyar

 

Omkring 1250 f.kr strander en mand på Færøerne, måske længst i nord på Østerø. Måske er han en sømand der er drevet i land efter en skibsulykke. Måske er han en irer eller en kimrisk talende skotte. Eller en nordbo fra danaernes stamme. Han blir i al fald først fundet efter otte trøstesløse år i total ensomhed.

I Odysseen blir Odysseus udset til at være denne stakkels vinddrevne mand:

- I ni dage drev jeg omkring men den tiende nat

- blev jeg a’ guder ført til Ogygias ø og Kalypso (Od.12-447).

Et andet sted har Odysseen forlænget drivturen:

- Først i går efter tyve dage blev jeg reddet fra det vinrøde hav (Od.6-170).

 

Vores ukendte mand er kommet til Færøerne fra Eire eller Skotland. Det tar nemlig cirka ti dage at drive med Golfstrømmen fra Skotland til Færøerne. Selve navnet Ogygia er a’ kimrisk avstamning. Odysseus er kommet til en gjogv på Østerø på Færøerne.

En gjogv er en særlig type naturhavn på Færøerne. Det er en dyb grotte eller en særlig slags grottelignende dybe og smalle vige. En gjogv dannes ved at havet udhuler og underminerer klippen der består a’ flere lag med tuf og vulkansk aske.

Ordet udtales djegv, djegev, jeack. Omtrent som den engelske udtale a’ navnet George - ’djordj’. Ordet gjogv staves osse gjair.

Det kimriske ord ogof betyder hule, grotte, ’hybel’. (-au, - fau, -feydd). Det udtales ’ogov’. Det ingår med stavningen ogoch i verdens længste stationsnavn Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch. Altså Llanfair …. Ogoch.

Der står Llanfair på billetten.

Kommunen Gjogv på Østerø – på færøsk Eysturoy - på Færøerne har 65 inbyggere. Man ska ikke snyde sig selv for en tur til Gjogv med den særprægede naturhavn og smukke beliggenhed nordøst for Færøernes højeste fjeld Slættaratindur på 882 meter.

 

Odysseus bor i gjogven Ogygia hvor ensomheden gør ham mere og mere nedtrykt og fortvivlet:

- Han (Guden Hermes) fandt dog ingen Odysseus for nede ved stranden

- sad den ædelmodige drot og græd som han plejede at gøre

- og rev med mørke sukke sit plagede hjerte i stykker

- mens han med tårefyldte øjne stirrede ud mod det tomme hav (Od.5-81).

Det er et stort hav han stirrer ud over – det er Nordatlanten. Han var der i mange år:

- Der var jeg i syv år og med tårer fugtede

- jeg hver dag de evigt holdbare klæder gudinden Kalypso havde foræret mig.

- Men da det ottende år langt om længe var kommet (Od.7-259).

 

Efter otte år som skibbruden blir han fundet a’ en fajakisk – eller fønikisk - ekspedition der er på vej hjem fra Island, Grønland eller Nordamerika. De tar ham med hjem til deres hjemø Skeria, fajakernes ø.

 

Den græske forfatter Plutark (cirka 46 – 120) fortæller om en måneformørkelse i sit skrift De facie quae in orbe lunae apparat – ’Om synet i månen’. Skriftet er ikke bevaret i komplet form. Her nævner han at øen Ogygia findes i Atlanten fem dages sejlads vest for Britanien.

Man har spekuleret i om antikkens folk mener Irland her. Fem dages sejlads mod vest fører snarere til Island.

 

Herakles støtter findes på Færøerne

 

I Platons lille dialog Timaios fortæller præsterne Solon om øriget Atlantis:

Udenfor den munding I (Grækerne) kalder Herakles støtter (Gibraltar) lå der en ø, større end Asien og Libyen tilsammen (Asien er Lilleasien og Libyen er Afrika). Fra denne ø kunne man sejle til andre øer, og fra disse øer over til det overfor liggende fastland, der omslutter dette hav.

Her ska vises at øen er Sjælland, de andre øer er øerne i Bælthavet, og fastlandet er Jylland.

På denne ø, der kaldes Atlantis, herskede en stor kongemagt der beherskede denne ø, øerne rundt om og dele a’ fastlandet.

 

Et sådant stort vade-land, eller nedertysk Wat-land i Wattenmeer, ka være den oprindelige ø Atlantis, græsk Atlant-is.